Hjemmeside Kirke i byen Kirkennavn Kirkenrummet Vinduerne Orgel Et abend sind Histori Musikeksempel


Vinduerne og lygset

Kirkers bygmestre skænker ofte vinduerne en særlig opmærksomhed, for lys er et symbol på Gud. Når man går op gennem midterskibet, går man mod lyset og det åbne rum. Afstanden mellem pillerne bliver større og lader mere lys strømme ind mod alteret og midterskibet gennem de store vinduer. På lyse dage maler solen farvede mønstre på gulvet, på pillerne og på menneskene. Lyset skaber en festlig atmosfære, når menigheden samles til nadver omkring alteret. Altertavlen afbilder opstandelsen, og i vinduet over altertavlen kan man i rosetten se Guds lam med sejrsfanen og evangeliet. Lammet er billede på Jesu hengivelse, hans uskyldige lidelse, hans død og hans sejr over døden. De andre vinduer er enkelt holdt med forskelligfarvede, blyinfattede ruder med blad- og blomstermotiver i buerne. Den nuværende form og størrelse stammer fra år 1569. Ved sidste restaurering 1893/94 blev rammen og glasset fornyet. I anledning af kirkens jubilæum 1940 skænkede 54 familier fra Flensborg vinduet i sydkapellet.  Her ses hovedsageligt familievåbenskjolde, nogle med navne og valgsprog. Det drejer sig dels om historiske våbenskjolde, dels om våben udviklet og lavet til denne lejlighed. De indeholder interessante oplysninger om personerne og tiden.Et besøg i Skt. Nikolai efter mørkets frembrud giver den besøgende en særlig oplevelse; kun oplyst af det dæmpede lys fra torvet udenfor ses de majestætiske piller og hvælvinger og giver den besøgende en fornemmelse af varme og beskyttelse. Det er et godt tidspunkt at tænde et lys, lukke byens larm og liv ude og fordybe sig i den stilhed og ro, der udgår fra dette rum.
 


Før elekticitetens tid blev kirken oplyst af levende lys.  Væglampen på pillen over for prædikestolen, på døbefontens side, viser en engel, der bærer to våbenskjolde i hænderne. Lysekronerne i sideskibene og i »mindekapellet« til højre for indgangen er fra det 17. og 18. årh., lavet i messingstøbning,»Gelbguss«, en teknik, der får messinget til at skinne som guld. Disse er rigt ornamenteret med kranse og symbolske figurer. De to forreste lysekroner stammer sandsynligvis fra det 19. årh.