Hjemmeside Kirke i byen Kirkennavn Kirkenrummet Vinduerne Orgel Et abend sind Histori Musikeksempel


Skytshelgenen Nikolaus fra Myra

Den »hellige Nikolaus« blev født i år 280 eller 286 i Patra, en by som ligger 60 km fra den lilleasiatiske kystby Myra, hvor han senere blev valgt til biskop. Man mener, at hans dødsdag er den 6. december 351. Senere opstod der legender omkring hans fødsel og hans udvælgelse til biskop, som bekræftede hans ry og guddommelige udvælgelse. Biskop Nikolaus arbejdede særligt for at fremme børns og unges kår. Således siges det, at han reddede et lille barn op af kogende badevand. Endnu videre siges det, at han opvakte tre omrejsende svende, der af en havesyg vært var blevet slået ihjel og saltet, til live igen (Denne legende er første gang kendt i Frankrig omkring det 12. årh. - et tegn på, at helgenfigurer fra østen allerede på dette tidlige tidspunkt havde fået fodfæste i den vestlige verden.) Det fortælles også, at Nikolaus hjalp en fattig familie, der havde planer om at sælge deres tre døtre til et bordel. Idet han om natten kastede tre guldkugler eller æbler ind af vinduet, sørgede han for pigernes medgift og dermed et ærbart giftermål. Endelig fortælles det om ham, at han engang viste sig for den romerske kejser Konstantin i en drøm og gik i forbøn for tre feltherrer, som uskyldigt var dømt til døden af kejseren, hvorved han reddede deres liv.
 



Nicholas af Myra - russisk ikon
Søfolk ærer den hellige Nikolaus, fordi han adskillige gange skal have forhindret skibbrud, som da han f.eks. var på vej til koncilet i Nicea i 325. Engang skal han under en stor hungersnød have bedt søfolkene på et romersk skib, der var ladet med korn, om at uddele noget af kornet til de sultende mennesker med løfte om, at skibet igen ved Guds indgreb ville være fyldt op, når de kom til hovedstaden Konstantinopel. Efter hans død flød der ifølge legenden helbredende olie ud af hans sarkofag. I 1087 bragte købmænd hans døde legeme til Bari, hvor denne olie, den såkaldte »Manna di S. Nicola«, efter sigende stadig flyder. I de følgende århundreder blev den hellige Nikolaus æret som skytshelgen af både købmænd og søfolk over hele Europa.

Overalt blev der oprettet kirker, der bar hans navn, således også i havne- og handelsbyen Flensborg. Særlig kendt er den hellige Nikolaus som børnenes ven. »Nikolaustag« bliver hvert år fejret den 6. december. Det er skik, at børn aftenen før den 6. december stiller en sko frem, som Nikolaus fylder med søde sager. Naturligvis bliver Skt. Nikolai også hos os fejret med festlige gudstjenester og koncerter, som f.eks. ved opførelsen af Benjamin Brittens »Saint Nicolas Cantata« den 6. december 2002.


Bronze skulptur på den sydlige halvkapel fra Uwe Appold: 600. Fødselsdag i kirken 1990 Nicholas
vender sig til nødlidende, de sultne, børnene, navigatører